 | Er Jackie Chan mere populær end SARS er frygtet? Jackie Chan prøver kræfterne i en ny tv-reklame. Copyright: CinemaZone.dk, Foto: Jesper Vestergaard | Jackie Chan beder turisterne komme tilbage Skrevet den 5/8-2003 af Kasper Christoffer Larsen
Hongkongs popularitetskurve blandt turister har været jævnt faldende siden udbruddet af den frygtede lungesygdom SARS, men nu skal den mest kendte hongkong’er, karateekvilibristen Jackie Chan, vende statistikkerne.
I en tv-reklame, der skal sendes i 30 byer verden over, vil Chan på flere forskellige sprog byde turister velkommen til filmens storby, der med rette er blevet kendt for sloganet ’made in…’ – Hongkong er nemlig den tredjestørste filmproducent i verden efter Bolly- og Hollywood.
Kung-fu komikeren vil dog ikke foretage nogen af sine spektakulære stunts i reklamen, oplyser byens turistråd, der har fået et svært image-problem efter sygdommen kostede 800 mennesker livet globalt. Man estimerer, at Hongkong har lidt økonomisk tab på mellem $4mia. og $6mia. i flybilletter, hoteller og detailsalg.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|