 | Group 101 Copenhagen begynder sin tredje omgang fra og med 16. oktober og inviterer i den forbindelse interesserede filmmagere til at blive nye medlemmer.
| Group 101 - ny undergrundsfilm-gruppe i København Skrevet den 10/9-2003 af Jesper Vestergaard
”Har du hovedet fyldt af idéer og er du blevet træt af at blot at tale om dem til fester? Mangler du lige et skub i ryggen for at få fingeren ud og en grund til at komme igang?”
Således lyder udfordringen fra den nyetablerede filmgruppe Group 101 Copenhagen til de københavnske instruktør-wannabees.
Group 101 Copenhagen er en afdeling af Group 101 i Los Angeles, hvor ideen og projektet blev formet af en gruppe ligesindede. Som deltager og medlem af gruppen forpligter man sig til over en halvårsperiode at lave en film hver måned, uden undtagelse. Gruppen mødes og workshopper filmene, der fra måned til måned fastlægges med emne, varighed og øvrige parametre.
Gruppen begynder sin tredje omgang fra og med 16. oktober og inviterer i den forbindelse interesserede filmmagere til at blive nye medlemmer. Som noget nyt denne gang vil der også starte en sideløbende gruppe, der udelukkende beskæftiger sig med dokumentarfilm.
Hvis man er interesseret i at blive medlem eller gerne vil vide mere og eventuelt se nogle af gruppens tidligere produktioner, kan man finde informationer på gruppens website.
”Hvorfor?” spørger gruppen i slutningen af deres opfordring og svarer selv: ”Hvorfor ikke? Vi har alle tusindvis af grunde til ikke at få lavet de film, vi gerne vil. Group101 eliminerer disse undskyldninger. Du behøver ikke at satse alt på den enkelte film. Det eneste, du skal gøre, er at lave en film... hver måned!”
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Keli Hlodversson 14-9-2003 23:42 | Lige en lille rettelse: Group 101 Copenhagen kan vel ikke kaldes for "nyetableret", eftersom vi startede første omgang i efteråret 2001?
Det er jo som sagt tredie omgang vi er ved at starte... |
|
|
|
|
|