Val Kilmer i eksklusivt selskab Skrevet den 11/9-2003 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
Val Kilmer er på vej i rigtig godt selskab, når han om få måneder skal møde på sit næste job. Det er under Oliver Stones kyndige overvågning, at Kilmer påtager sig rollen som den makedonske regent Kong Filippos i storfilmen Alexander om Alexander den Stores bedrifter.
For Val Kilmer og Oliver Stone er der tale om et gensyn efter deres succesfulde samarbejde omkring Doors-filmen The Doors fra 1991, men denne gang er der vist ingen chance for at se Kilmer lege Jim Morrison. I stedet bliver han far til Colin Farrells Alexander og ægtemand til Angelina Jolies Olympias.
Forberedelserne til optagelserne er så småt ved at begynde i Marokko, hvorefter de både skal til London og Thailand, inden filmen er i kassen. Forventet premiere til november 2004.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|