 | Nu rygtes at også den britiske fodboldsstjerne David Beckham skal på banen i den kommende FIFA-sponsorerede fodboldtrilogi.
| Beckham på banen med Bernal Skrevet den 23/9-2003 af Jesper Vestergaard
I sidste uge kunne vi meddele, at folkene bag verdens hidtil største fodboldfilmsatsning, en trilogi sponsoreret af bl.a. det internationale fodboldforbund, FIFA, havde udset sig mexicanske Gael García Bernal som stjernen Nu rygtes det, at også den britiske fodboldsstjerne David Beckham skal på banen i trilogiens første film, Goal!. Det skriver den britiske avis The Guardian.
David Beckham har haft en cameo-rolle i Gurinder Chadhas Bedre end Beckham. Hans navn har desuden været nævnt i forbindelse med et filmprojekt sammen med Jude Law og kupfilmen Red Light Runners.
Trilogien, hvis stil af producenterne beskrives som "Rocky møder 8 Mile", følger over tre film en ung latinamerikaners vej fra Los Angeles, først til en klub i den engelske Premier League, siden til Real Madrid og til slut til Verdensmesterskabet i 2006.
Den første film alene har et budget på 30 millioner britiske pund, og bliver verdens hidtil mest bekostelige forsøg på at lave et fodbolddrama på film.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|