 | Christoffer Boes allerede flere gange prisbelønnede Reconstruction er nu blevet indstillet som Danmarks bud på en nominering til Oscar’en for Bedste ikke-engelsksprogede film.
| Reconstruction indstillet til Oscar-nominering Skrevet den 26/9-2003 af Jesper Vestergaard
Christoffer Boes Reconstruction deltager i kapløbet om Oscar nominering i kategorien "Best Foreign Language Film", efter at repræsentanter for den danske filmbranche har besluttet at indstille filmen til 2004 Oscar-nomineringen.
Hver nation kan indstille én film til årets Oscar-nominering. Filmene vurderes derefter af en komité fra the Academy of Motion Picture Arts and Sciences, der nominerer de fem bedste ikke-engelsk-sprogede film. Offentliggørelsen af nomineringerne vil ske den 27. januar 2004, og selve Oscar-uddelingen vil finde sted søndag den 29. februar.
Kun få danske film bliver sat op i de amerikanske biografer, men ligesom de sidste års indstillede film Italiensk for begyndere og Elsker dig for evigt får Reconstruction biografpremiere i USA. Det sker i foråret 2004. Den er dog allerede blevet vist i USA ved den prestigefulde Telluride Film Festival.
Afgørelsen om indstilling til Oscar-nominering er truffet af instruktør Susanne Bier, producent Rasmus Thorsen, manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig, fotograf Anthony Dod Mantle, produktionschef Valeria Richter (Copenhagen International Film Festival), biografdirektør og distributør Kirsten Dalgaard, områdedirektør for distribution og formidling Anders Geertsen (Det Danske Filminstitut) og administrerende direktør Henning Camre (Det Danske Filminstitut).
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Jesper Kristiansen 28-9-2003 10:10 | Det er jo ikke just overraskende at Christoffer Boes "Reconstruction" er blevet indstillet til en mulig Oscar nominering. Jo vist filmen har fortjent det, da den er ganske fremragende. Men hvis man nu kigger på listen over danske i film i 2003, så er det jo også sparsomt med seriøse konkurrenter. Det egentligt kun "Arven" og "Reconstruction" som besidder Oscar materiale. Da hverken "Dogville, It's all about love, Fear X" kan komme i betragtning.
Til højre ved den gule hund Rembrandt Manden bag døren
Baby
Valhalla
Zafir
Dogville
Lykkevej
Anja efter Viktor
Fear X
De grønne slagtere
Skagerrak
Arven
Askepop the Movie
Midsommer
Drengen der ville det umulige
En som Hodder
Se til venstre, der er en svensker
It's All About Love |
| Dennis 26-9-2003 16:26 | Det er så fortjent. Denne film er FANTASTISK. Jeg har nu set denne film 3 gange og jeg er fuldstændig opslugt af den hvergang jeg ser den. Til alle jeg der læser dette se filmen, I vil ikke fortryde det. And the Oscar goes to: Reconstruction! |
|
|
|
|
|