Ny dokumentarfilm om stikker-likvideringer Skrevet den 28/10-2003 af Jesper Vestergaard
Med ret til at dræbe er titlen på en ny dansk dokumentarfilm om modstandsbevægelsens likvideringer under 2. verdenskrig, instrueret af Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsen.
Omkring fire hundrede danskere blev under besættelsen likvideret under mistanke for stikkervirksomhed. Personer bag likvideringerne fortæller nu for første gang på film om deres oplevelser. Filmen baserer sig på Peter Øvig Knudsens bog ”Efter drabet”, som udkom på Gyldendal i foråret 2001.
Filmen får premiere ved en lukket forevisning i dag i København og vises herefter i Cinemateket 5. november kl. 19.15 og 22. november kl. 16.45. Herudover vises filmen ved en række særarrangementer i København, Odense, Ålborg, Silkeborg og Århus primo november. Filmen udgives endvidere af Det Danske Filminsitut på VHS og DVD i januar 2004.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|