 | Fra Giuseppe Tornatorres Malèna, fotograferet af Lajos Koltai.
| Nobelvinder Kertész filmatiseres Skrevet den 4/11-2003 af Jesper Vestergaard
Sidste års vinder af Nobelprisen i Litteratur, ungarnske Imre Kertész' roman "De skæbneløse" er godt på vej til at blive filmatiseret.
Romanen er fra 1975 og handler om en 15-årig ungarsk jøde, der deporteres til Auschwitz og Buchenwalde. Efter befrielsen er det svært at finde en identitet og fremtid, men alligevel forstår han at udlede det smukke i opholdet. Kertész’ har selv skrevet manuskriptet til filmatiseringen.
Bag projektet står Kertész’'landsmand, filmfotografen Lajos Koltai, der med filmatiseringen debuterer som instruktør. Han har tidligere været hoffotograf for en tredje ungarer, instruktøren István Szabó (bl.a. Sunshine) og også fotograferet for bl.a. italienske Giuseppe Tornatore på Malèna.
Optagelserne til filmen, som internationalt er kendt under titlen Fateless, starter i Budapest til december. Der er endnu ikke offentliggjort noget cast, til gengæld står legendariske Ennio Morricone listet som komponist på filmen.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|