Sarumans skæbne – kun på DVD Skrevet den 12/11-2003 af Kasper Christoffer Larsen
Alle der endnu ikke har læst sidste del af J.R.R. Tolkiens trilogi, bør nok ikke vide følgende. Fans og andre vil til gengæld kunne ruste sig ved at forberede sig på lidt af en skuffelse d. 17. december, når Ringenes herre - Kongen vender tilbage får premiere i biograferne. Peter Jackson har nemlig afsløret, at der ikke bliver plads til det endelige opgør mellem Saruman og Grima Slangetunge!
Problemet er, at sekvensen oprindeligt var optaget til De to tårne, har Jackson forklaret i en chat på Ain‘t It Cool News. Men da man besluttede at lægge filmens dramatiske klimaks ved slaget i Helms Kløft, udskudte Jackson og co. opgøret til Kongen vender tilbage. Planen var, at Slangetunge og Saruman skulle overstå deres udestående i begyndelsen af filmen. Men nu siger Jackson: ”Vi følte, det var en ujævn introduktion til Kongen vender tilbage eftersom Saruman ikke spiller nogen rolle for begivenhederne i sidste del.”
Fans behøver dog ikke springe i Dommedagsspalterne af den grund. ”Gudskelov for dvd’en,” forsætter Jackson. ”Det betyder nemlig, at vi kan udgive en anden version af filmen, der ikke stiller de samme tempokrav som biografversionen. Saruman-sekvensen vil helt sikkert blive højdepunktet på den udvidede dvd-version af Kongen vender tilbage.”
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|