 | Schwarzenegger siger på et tidspunkt i Strømer i børnehaveklassen, "They're 6 year-old kids. How much trouble can they be?" - mon ikke Vin Diesel vil stille samme spøgsmål og forhåbentlig besvare det med mere tøj på og uden håndkanonen. (billedet er fra Pitch Black)
| Vin Diesel spiller sut Skrevet den 26/11-2003 af Lisa Brygger
Walt Disney Pictures har startet produktionen af en ny komedie, der lyder lige lovligt meget som Schwarzeneggers Strømer i børnehaveklassen.
Historien handler om en hård undercover-agent, der ikke har gjort sit arbejde godt nok. Han formåede ikke at redde en vigtig forsker, men agenten erfarer, at videnskabsmandens familie er kommet i fare og missionen er nu at forsøge at beskytte dem. Men som vi alle ved, så er børn ikke altid nemme at have med at gøre.
Filmen, der går under titlen The Pacifier (da.: en baby-sut), får Vin Diesel i hovedrollen som den barske agent, der må spille fredsstifter (titlens anden engelske betydning) for at beholde sit job og genvinde lidt af sin tabte ære.
Intet er blevet oplyst om instruktør, forfatter eller en startdato for optagelserne – endnu.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|