Kidman & Penn i Pollack-film Skrevet den 10/12-2003 af Lisa Brygger
Nicole Kidman har fået plads i kalenderen til at lave thriller med Sydney Pollack (The Way We Were, Mit Afrika).
The Interpreter handler om en kvindelig FN-tolk for Sydafrika (Kidman), der overhører nogle skumle planer om et attentat og derfor pludselig er i livsfare. Hun får dog hjælp af en modvillig FBI-agent. Sean Penn er akkurat blevet valgt til den rolle.
Ingen af de to talenter har tidligere arbejdet sammen med Pollack som instruktør. Kidman kender dog Pollack rimelig godt. Hun spillede sammen med ham i Eyes Wide Shut og den gamle filmdreng har produceret Cold Mountain, hendes næste film. Derimod har hun aldrig lavet film med Penn før. Optagelserne starter næste år.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|