 | Mos Def her med Jason Statham i The Italian Job
Copyright: UIP | Mere talent til Hitchhiker's Guide Skrevet den 29/1-2004 af Lisa Brygger
To nye amerikanske navne er nu blevet tilføjet filmatiseringen af Douglas Adams' 'The Hitchhiker's Guide to the Galaxy'. Mos Def (Monster's Ball, The Italian Job) er blevet valgt til rollen som Ford Prefect, en alien forklædt som arbejdsløs skuespiller, der starter en intergalaktisk rejse med sin bedste ven, den rare jordbo og homo sapiens Arthur Dent, som skal spilles af britiske Martin Freeman (Ali G Indahouse, Love Actually).
Makkerparret får på deres rejse, som faktisk er en mission med formålet at finde meningen med livet, et 'rum-lift' med den to-hovedede præsident af galaksen, en deprimeret robot og en smuk og dygtig vindenskabkvinde Trillion. Den rolle er nu gået til Zooey Deschanel (Almost Famous, The Good Girl), skriver The Hollywood Reporter.
Det er nu også bekræftet, at newcomer Garth Jennings skal instruere projektet, der er skrevet af Adams selv inden han døde. Siden har Karey Kirkpatrick (Chicken Run, Min ven vampyren) trådt til og arbejdet videre med manuskriptet.
Optagelserne starter i apil måned i London.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|