 | Still-billede fra La mala educacion Copyright: Pathé International | Almodóvar åbner årets Cannes-festival Skrevet den 23/2-2004 af Jesper Vestergaard
Som den første spanske film nogensinde er Pedro Almodóvars næste, La mala educación, blevet udvalgt til at være åbningsfilm på Cannes-festivalen.
Almodóvar, der i 1999 vandt instruktørprisen på festivalen for Alt om min mor, kalder selv udtagelsen for "højdepunktet af sine hvedebrødsdage med det franske publikum... Det er ligesom at være ung og lave film på Super 8 igen, hvor Cannes-festivalen repræsenterer den ypperste filmbegivenhed man kan forestille sig." Hans seneste film, Tal til hende, deltog til manges overraskelse ikke på festivalen i 2002.
Det er endnu ikke afgjort hvorvidt La mala educación, der er et historisk drama om den katolske kirkes fornemmelse for opdragelse og som har den mexicanske superstjerne Gael García Bernal og de to spanske stjerner Fele Martínez og Javier Cámara på rollelisten, skal deltage i konkurrencen om Guldpalmen, eller blot nøjes med æren som åbningsfilm.
La mala educación har premiere i Spanien den 19. marts. Cannes-festivalen afvikles i år fra 12. til 23. maj.
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Jane 25-5-2004 16:08 | Pedro Almodóvars "Hable con ella" var den mest fantastiske film, gå ikke glip af den!!!! |
|
|
|
|
|