International animationsfilm-konkurrence Skrevet den 10/3-2004 af Jesper Vestergaard
Under navnet World's Best Independent Animated Shorts (WBIAS), giver det lille amerikanske selskab Raider Productions mulighed for at få sin egen animerede kortfilm udgivet på DVD, og som navnet antyder er også uafhængige danske animatorer og filmskabere inviteret til at deltage.
Reglerne er simple. Filmene skal være produceret uafhængigt af kommercielle selskaber og filmskoler, og alle rettighederne omkring produktionen skal tilhøre filmskaberen selv. Derudover skal der være en klar storyline og filmene må højst vare 15 minutter.
Sidste chance for at deltage er 30. september 2004.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|