 | John Turturro i Adam Sandler-komedien Mr. Deeds. Copyright: Nordisk Film | Romance and Cigarettes Skrevet den 18/3-2004 af Lisa Brygger
Efter at hans to første film fik meget lidt opmærksomhed, er skuespiller John Turturro alligevel gået i gang med sin tredje film som manuskriptforfatter og instruktør. Filmen, med titlen Romance and Cigarettes, bliver betegnet som en blanding af den gamle komedie-serie The Honeymooners (fra 50’erne) og Dennis Potter-filmen Pennies from Heaven.
Historien handler om en arbejdsmand fra Brooklyn, der må vælge mellem sin sexede elskerinde og sin knap så attraktive hustru. James Gandolfini har hovedrollen og bliver bakket godt op af en imponerende cast, der nu inkluderer Susan Sarandon, Mary-Louise Parker, Kate Winslet, Steve Buscemi, Mandy Moore og Christopher Walken. Og de vil ikke være de eneste talenter involveret i projektet, Ethan Coen og Joel Coen fungerer som producere.
Filmen bliver lavet som en musical, hvor en bunke af populærsange vil indgå, blandt andet materiale af Bruce Springsteen, Nick Cave, Tom Jones, Dusty Springfield og Irving Berlin.
Optagelserne starter i New York i næste måned.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|