 | Michael Moore i fotografernes krydsild
Copyright:
www.michaelmoore.com |
Cannes '04: Guld-palmen til Michael Moore
Skrevet den 23/5-2004 af Martin Pedersen
At det blev Michael Moores dybt kontroversielle Fahrenheit 9/11, der vandt årets Guldpalme, er ingen overraskelse, ser man på filmen alene. Filmen er ekstrem underholdende og morsom, men med en sarkastisk klangbund, der gør, at grinet ofte bliver efterfulgt af vrede og bitterhed. Mange havde dog troet at filmens tema omkring Bush-administrationens behandling af krigen mod terror og Irak, ville være for kontroversielt til, at filmen ligefrem kunne blive hædret med den største pris. Juryformanden Quentin Tarantino udtalte inden festivalen, at han ikke ville kigge på ydre omstændigheder. Den bedste film skulle vinde. Det løfte har han holdt. Undertegnede skrev i en tidligere artikel, at festivalen ikke ville turde give Moore palmerne. Det gjorde de, og det er fuldt fortjent. Fahrenheit 9/11 har været en af festivalen store oplevelser, og dens betydning vil komme til at række langt ud over filmens verden. Det især hvis den bliver vist i hjemlandet.
Amerikanske distributionsproblemer
Fahrenheit 9/11 er nemlig så kontroversiel, at Disney formente deres underselskab Miramax at distribuere den i USA. Alt tyder - ifølge Michael Moore - dog på, at den får premiere i hjemlandet alligevel. Guld-palmen gør ikke den allerede store hype omkring filmen mindre. Hæderen vil forhåbentlig også betyde, at en 'release' i USA er rykket nærmere. Omkring netop den manglende distribution i hjemlandet havde Moore følgende kommentar i takketalen: "Jeg kan glæde alle med, at vi nu har fundet en albansk distributør til filmen. Det betyder, at den kan ses i alle lande - på nær selvfølgelig ét".
Fahrenheit er i øvrigt den første dokumentarfilm, der får De Gyldne Palmer siden 1956, hvor Jacques-Yves Cousteau fik for dykkerfilmen The Silent World.
Fahrenheit 9/11 får dansk premiere d. 6. august.
Favoritter forbigået
Festivalen andenpris, Juryens Grand Prix, blev tildelt den koreanske Old Boy instrueret af Chan-wook Park. Filmen er en 'kafkask' fortælling om en mand, der bliver fængslet tilsyneladende uden grund.
Der var hele fem asiatiske film i hovedkonkurrencen, og udover andenprisen blev asiatisk film også hædret med priserne for bedste skuespiller og skuespillerinde. Den japanske film Nobody Knows hev prisen for bedste mandlige skuespiller hjem. Den gik til den kun fjortenårige Yuuya Yagira. Maggie Cheung fra Kina fik prisen som bedste skuespillerinde for filmen Clean. Filmen handler om en enke, der prøver at slippe ud af et narkotikamisbrug.
Asiatisk film stod også for den største overraskelse. Juryens Specialpris var delt i to. Den thailandske film Tropical Malady modtog den ene. Det var en film, der var set frem til, men som ikke holdt overhovedet. Hvad Juryen har set i den, må stå hen i det uvisse. Den anden modtager af Juryens Specialpris var Irma P. Hall for hendes rolle i Coen-brødrenes The Ladykillers. En bedre film end Tropical Malady, men stadig lidt uforstående, hvis man tager i betragtning, at store outsidere som Walter Salles (The Motorcycle Diaries) og Emir Kusturica (Life is a Miracle) fejlagtig blev forbigået. Især førstnævnte om Che Guevarras unge dannelsesrejse havde mange spået en pris eller to. Danskerne kan glæde sig til filmen får premiere d. 27, august.
De franske film
Fransk film fik også priser. Bedste manuskript gik til Agnès Jaoui og Jean-Pierre Bacri for filmen Nobody Knows. Filmen var en af favoritterne og prisen er derfor ikke overraskende. Det er derimod prisen for bedste instruktør. Den tilfaldt franskmanden Tony Gatlif for Exils - en ikke særlig god film.
Hovedkonkurrencen havde to tegnefilm med i år, Shrek 2 og animéfilmen Innocence - Ghost in the Shell 2. Ingen af filmene formåede at blande sig i priskapløbet. Niveauet var generelt ikke højt nok, også selvom æstetikken, især i Innocence, var noget nær sublimt. Dokumentarfilmen sejrede i Cannes 2004. Tegnefilmen må vente lidt endnu.
Cannes-festivalens prisvindere 2004:
Den gyldne palme
Fahrenheit 9/11 (USA)
Instr.: Michael Moore
Juryens Grand Prix
Old Boy (Kor)
Instr.: Chan-wook Park
Bedste mandlige skuespiller
Yuuya Yagira for
Nobody Knows (Jap)
Bedste kvindelige skuespiller
Maggie Cheung for
Clean (Fr)
Bedste instruktør
Tony Gatlif for
Exils (Fr)
Bedste manuskript
Agnès Jaoui og Jean-Pierre Bacri for
Nobody Knows (Fr)
Juryens Specialpris
delt mellem
Tropical Malady (Thai)
Instr.: Apichatpong Weerasethakul
og
Irma P. Hall for
The Ladykillers (USA)
| Seneste kommentarer: (8 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | HeavenZanny
24-5-2004 17:20 | Om ikke objektivitet så i hvert fald saglighed - en saglighed som Moore ikke altid er god til at bevare, når han fremturer med sine teorier... den britiske producent og filmteoretiker John Grierson sagde, at der skulle være tre ting til stede, før man kunne tale om dokumentar:
• Det kreative - den personlige eller kunstneriske stræben. (Den har Moore i høj grad)
• Bearbejdningen - den dramatiske strukturering af stoffet. (Den mestrer han også.)
• Det faktuelle - at vi beskæftiger os med virkelige begivenheder, der bevidnes eller bevises. (Det er her, jeg mener, han fordrejer emnet lige lovligt meget - selvom hans film har rod i virkeligheden, "føres/klippes" modstanderne så langt ud, at det "saglige" fortabes og Moores budskaber fænger, men mere på et humoristisk end sagligt niveau.)
Moore laver dokumentarisme, men ikke dokumentar - nærmere undergenren Dokudrama eller Docusoap... Det er altså min mening... Ikke at jeg har noget som helst imod ham - jeg synes, han er både underholdende og modig... :) |
| Peter
24-5-2004 17:03 | Det skal endelig ikke lyde som om jeg har noget imod Michael Moore, for det er ikke tilfældet. Tværtimod synes jeg han er en fremragende satiriker, Bowling for Columbine fortjente alle de priser den fik, og jeg glæder mig skam til at se Fahrenheit 9/11. Man kan godt synes om det han laver, men samtidig sidde og krumme tæer over den ensidige måde han fremstiller tingene på.
Det er også værd at vide at mange amerikanske kritiker, som gerne personligt ville give Dubya et spark i r**** ud af det Hvide Hus, ser et KÆMPE problem i den måde Michael Moore fremstiller tingene på.
Og det er det der er problemet. Man skal simpelthen være kritisk over for alle "sandheder" Moore fremlægger. |
| Django
24-5-2004 15:15 | "Objektivitet er i hvert fald en by i Rusland for den mand, så at tale om dokumentar er en voldsom fordrejning..."
... siden hvornår er man igen begyndt at stille krav til at dokumentarfilm skal være objektive?? Moores subjektive tilgang til de overordnede problemstillinger har vel lige så stor 'dokumentarisk' værdi som enhver påtaget objektiv tilgang til det samme... ellers står vi jo pludselig tilbage i den situation, at kun Gud (eller andre, der kan se, vide og afveje alt) kan lave dokumentarfilm.... måske også lige Bjørn Lomborg ;-) |
| HeavenZanny
24-5-2004 14:40 | Moore er ret god til at dele vandene... :) Personligt synes jeg, han er fantastisk til at gøre opmærksom på nogle skævheder i det Amerikanske samfund, at han så twister tingene, så han selv går i den anden grøft er både morsomt og lidt irriterende. Objektivitet er i hvert fald en by i Rusland for den mand, så at tale om dokumentar er en voldsom fordrejning... :) |
| Peter
24-5-2004 14:03 | Kim> Læs lige artiklen. Det er ikke første gang en dokumentarfilm vinder Palmerne. Jacques Cousteau vandt i 1956 for filmen The Silent World (der forøvrigt også vandt Oscaren for bedste dokumentarfilm)
Jeg er glad for at artiklen her på CinemaZone nævner at det ikke er første gang en dokumentarfilm vinder. Det er nemlig fejlagtigt blevet skrevet andre steder. Hvorfor? Måske for at få det til at se ud som om Michael Moore har skabt historie? Det har han bare ikke. Så som sædvanlig skal man tage alt der bliver sagt OM og AF Michael Moore med et gran salt. |
|
|
|
|
|
