 | Marlon Brando som Don Vito Corleone i Francis Ford Coppolas The Godfather
Copyright:
Paramount Pictures |
Marlon Brando død
Skrevet den 5/7-2004 af Lisa Brygger
Marlon Brando - en af USAs vigtigste skuespillere - er død. Han mindes i disse dage i hele den amerikanske filmbranche, og det til trods for, at han ikke har lavet en væsentlig film i årtier. De seneste mange år har han været bedst kendt for sin excentriske opførsel på diverse filmsets og specielt sine mange problemer med familien. Det ændrer dog ikke ved, at den store skuespiller har modtaget et hav af priser (inklusiv 8 Oscar-nomineringer) i løbet af sin karriere og står tilbage som en af grundstenene i moderne amerikansk film. Han var sammen med bl.a. James Dean, Paul Newman og Montgomery Clift med til at indføre en ny skuespilstil i starten af 50’erne og nu, 50 år efter han rasede i Elia Kazans drama On the Waterfront (1954), er han død.
Marlon Brando fik sit gennembrud på teateret i 1947 ved at spille Stanley Kowalski i opsætningen af Tennesee Williams' 'A Streetcar Named Desire'. Fire senere bragede han igennem på filmlærredet med samme rolle og fik dermed sin første Oscar-nominering. Med en række interessante roller som vred ung mand i starten af 50’erne imponerede Brando med sin farlige blanding af maskulin aggressivitet og sensitiv ømhed. Især i On the Waterfront kom hans varemærke til udtryk, og han vandt da også sin første Oscar for præstationen som den tidligere bokser Terry Malloy.
Inden hans særprægede arbejdsmanerer (på optagelserne til Mutiny on the Bounty i 1962 sad han i flere timer på en isblok for at virke 'kold') begyndte at eskalere, fik han lavet en bunke film, de fleste af hans kolleger vil misunde, som eksempel: The Men (50), A Streetcar Named Desire (51), Viva Zapata! (52), Julius Caesar (53), The Wild One (53), On the Waterfront (54), Desirée (54), Sayonara (57), The Young Lions (58) og One-Eyed Jacks (61).
Op gennem 60’erne blev det 'kun' til en håndfuld middelmådige film – han havde travlt med sin hjertesag (de amerikanske indianers rettigheder), men det ændrede sig med et overraskende comeback i starten af 70’erne. Med Sidste tango i Paris og The Godfather, begge fra 1972, kom den uregerlige skuespiller igen i spotlyset. Specielt da han vandt Oscaren for bedste mandlige skuespiller for The Godfater, men ikke selv dukkede op til festen for at hente den, og i stedet sendte en ung indiansk kvinde, der i flere minutter snakkede om de amerikanske indianers hårde vilkår.
I henholdsvis 1978 og 1979 kunne han igen opleves i to store omend ret forskellige film. I Superman spillede han kun en meget lille rolle (han fik for øvrigt mere for sin korte optræden end hovedrolleindehaveren Christopher Reeve gjorde) som Supermans far Jor-El. Den anden rolle var også af begrænset omfang, men den skattes alligevel til dato som en af hans mest mindeværdige præstationer – Oberst Walter E. Kurtz i Francis Ford Coppolas Dommedag nu.
I 80’erne lavede han stort set ikke film. En næsten cameo-agtig optræden blev det til i Euzhan Palcy sydafrikanske drama A Dry White Season - Brando er kun på lærredet i få minutter. Alligevel mente det amerikanske filmakademi, at rollen var udfordrende nok til at skaffe ham hans sidste Oscar-nominering. I sine sidste år kæmpede Brando med helbredet, men ind i mellem fik han lavet en film, inklusiv Jackpot til dessert (hvor han laver en herlig selvparodi på sin Godfather-figur), Don Juan DeMarco og hans sidste film The Score med Robert De Niro og Edward Norton.
Sammenlagt har Marlon Brando ikke haft den mest solide karriere. Ud af hans cirka 50 film er kun få dem udpræget mindeværdige – til gengæld er de så svært mindeværdige, at de til fulde opvejer hans noget suspekte projekter, bizarre opførsel (under optagelserne til The Score nægtede han at arbejde sammen med instruktøren Frank Oz, som han konsekvent kaldte Miss Piggy, fordi Oz blandt andet har lagt stemme til Muppet Shows diva-gris) og omfattende familieproblemer (hans ældste søn blev fængslet i 1991 for mordet på søsterens kæreste, og han har haft flere ægteskabelige problemer, inkl. annulleringer af ægteskab og sagsanlæg fra tidligere kærester).
Legenden, ikonet og manden, der for cirka 50 år siden lagde krop og sjæl til nogle af de mest farlige filmpersonligheder, er ikke mere – Stanley Kowalski - Johnny Strabler - Terry Malloy - Don Vito Corleone og Colonel Walter E. Kurtz lever dog stadig.
Marlon Brando 3. april 1924 – 1. juli 2004
| Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Me ....
31-1-2006 21:13 | Brando var den bedste skuespiller nogen sinde! & Godfather .... MEn han var aligevel bedst som Standley i den film han fik gennembruddet med-! |
| Florenche
17-1-2006 17:52 | yuar a best for all mafia Don Vito Corlenone |
| Martin C
15-10-2004 08:52 | Ja, og nu er Chrisopher Reeve også død. |
| Maximilian
16-7-2004 22:59 | Rest In Peace |
| Steen
5-7-2004 19:03 | Det er en indsigtsfuld nekrolog Lisa Brygger har skrevet. |
|
|
|
|
|
