Fraser taler med Brando Skrevet den 8/7-2004 af Pernille Flensted-Jensen
Vi kan ikke nøjes med Spider-Man – nu kommer der også en Big Bug Man! Det uafhængige animationsselskab Studio-Free Studios arbejder nemlig på en tegnefilm om denne usædvanlige superhelt, og det forlyder nu, at Brendan Fraser skal lægge stemme til insektmanden.
Filmen Big Bug Man handler om en godmodig og rar fyr, der arbejder på en skummel slikfabrik. Under arbejdet kommer han ud for et uheld og får samme kræfter som de insekter, der har bidt ham. Dog prøver han tappert at udnytte den berømmelse, som disse kræfter kan give ham! Uanset hvordan Fraser klarer stemmeføringen, er filmen fra begyndelsen sikret en del omtale, da det er den sidste film, som Marlon Brando optræder i.
Ikke mindre interessant spiller Brando en kvinde, Mrs. Sour, som ejer slikfabrikken Sour Candy Company. Efter sigende havde Brando altid drømt om at lægge stemme til en tegnet kvindefigur og i 11. time fik han altså sit ønske opfyldt. Måske er det alene grund til at gå ind og se filmen, når den kommer…
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|