 | Crowe og Howard på settet til deres forrige film, Et smukt sind
| Crowe filmer igen med Moorhouse Skrevet den 19/7-2004 af Lisa Brygger
Russell Crowe er snart færdig med Ron Howards store biografiske drama Cinderella Man om bokseren Jim Braddock. Til hans efterfølgende film skal han også arbejde sammen med en instruktør, han allerede har lavet film med, nemlig Jocelyn Moorhouse.
Tilbage i 1991 instruerede hun den unge Crowe i dramaet Proof (hvor han spillede overfor Hugo Weaving), og som resultat fik han sit gennembrud i Australien og vandt tilmed deres fornemmeste pris, en AFI, for præstationen.
Denne gang drejer samarbejdet sig om filmatiseringen af den australske forfatter Murray Bails prisvindende roman "Eucalyptus", som Moorhouse også har adapteret. Det er dog ikke blevet oplyst hvilken rolle, Crowe er blevet tilbudt.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|