 | No Bond for Bana!
Copyright: UIP | Spielberg udskyder terroristfilm Skrevet den 4/8-2004 af Lisa Brygger
Steven Spielbergs nye projekt, Vengeance, om gidseldramaet ved de olympiske lege i München i 1972, er blevet udskudt. Filmen skulle have startet optagelserne i juni måned, men Spielberg har nu valgt at lægge Vengeance på is, da han frygter, at filmen bliver et mål for islamiske terrorister.
Ud af de 17 palæstinensiske terrorister, der var ansvarlige for tragedien for 32 år siden, er én af dem stadig ikke fundet, og det har givet den jødiske instruktør bange anelser.
Hvornår projektet går i produktion, er ikke blevet besluttet, men udskydelsen har betydet, at Ben Kingsley har måtte trække sig på grund af tidspres. Australske Eric Bana er stadig med.
Apropos Bana har Coming Soon været hurtigt ude og tjekke Bond-rygterne, som viser sig blot at være rygter. Den australske skuespiller er slet ikke blevet kontaktet af Bond-folkene, og det må derfor betragtes som ganske tvivlsomt, at de er ude efter ham til rollen.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|