 | Along came... Rob Reiner - men har han stadig det magiske touch fra tidligere i hans karriere? Hans seneste film, Alex and Emma, var katastrofal ringe!
Copyright: UIP | Reiner overtager Aniston-film Skrevet den 10/8-2004 af Lisa Brygger
Den debuterende instruktør Ted Griffin (forfatteren bag bl.a. Ocean's Eleven, Matchstick Men) er blot en uge inde i optagelserne til sit eget stadigt navnløse projekt og tilsyneladende går det ikke godt, for nu har Warner Bros hyret Rob Reiner (Sammenhold, Da Harry mødte Sally) til at overtage instruktionen. Indspilningen er blevet lagt på køl, mens Reiner bliver sat ind i tingene, og om en uge bør produktionen glide igen.
Griffins historie er en slags opfølger til Mike Nichols' Fagre voksne verden fra 1967. Komedie-dramaet har Jennifer Aniston i hovedrollen som en ung kvinde, der opdager, at hendes bedstemor (spillet af Shirley MacLaine) er inspirationskilden til 'Mrs. Robinson'. Kevin Costner, Mark Ruffalo, Mena Suvari, Charlie Hunnam og Greta Scacchi er også med på rollelisten.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|