 | Peter Jackson under instruktionen af Ringenes herre
Copyright: SF Film | Peter Jackson slipper aben løs Skrevet den 10/9-2004 af Kasper Christoffer Larsen
Han har ikke spildt tiden efter syv års intenst arbejde med filmatiseringen af Tolkiens klassiker. Den newzealandske instruktør Peter Jackson har været i gang med forberedelserne til hans drømmeprojekt længe før hans magiske trilogi høstede 17 velfortjente Oscars.
Jackson har altid gerne ville genindspille sin yndlingsfilm King Kong og på mandag får legebarnet fra Wellington sit ønske opfyldt. Naomi Watts, Jack Black og Adrien Brody er klar til at indtage de væsentligste pladser foran kameraerne. De får desuden selskab af Andy Serkis, der lagde bevægelser og stemme til Gollum, samt af de nytilkomne og relativt ukendte John Sumner og Craig Hall, der er de første newzealændere på cast-listen.
Den $200 mio. dyre film skal indspilles i Jacksons fødeby og har special effect-backup af Ringenes herre-holdet fra WETA. Peter Jackson har offentliggjort sin første kommentar om projektet, og – reklame eller ej – det lyder lovende:
"Jeg vil meget gerne respektere ikonografien i den oprindelige film, for jeg tror ikke vi skal ændre det, der virkede. Vores udgave af King Kong vil afspejle samme slags dramatisk følelse, vi brugte i Ringenes herre. Vi placerer autentiske mennesker med autentiske dilemmaer i en kontekst af en fantasiverden. Jeg har besluttet at give filmen en grynet realisme og samtidig spille på alle de dramatiske tangenter. Vores film foregår i 1933 og det er vigtigt, fordi det betyder, at vi kan tillægge historien en mystik og romantisk dimension fra en svunden tid. Trediverne var opdagelsernes tid. En tid, hvor vi endnu ikke var klar over verdens parametre, og hvor bogstaveligt talt alt var muligt."
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | KCL - CinemaZone.dk 10-9-2004 13:01 | -> Bøffen
Tak for din iagttagelse. Fejlen er hermed rettet.
KCL, CZ |
| Bøffen 10-9-2004 11:10 | "hans magiske trilogi høstede 11 velfortjente Oscars." Fik hele trilogien virkelig kun 11 Oscars?!
Bøffen ved ikek hvad den skal forvente af denne film! På en måde glæder den sig! På en måde tænker den, at en genindspilning er fuldstændig unødvendig!
Bøffen |
| Mads Jensen 10-9-2004 10:39 | F*uck jeg glæder mig til at se hvad PJ kan få ud af denne film.... Sikker på den bliver fed!!! |
|
|
|
|
|