 | Den 6. Cosmic Zoom Festival løber af stablen 4.-6. februar 2005 i Hal D på Christianshavn.
| Cosmic Zoom flyttet til februar Skrevet den 22/9-2004 af Jesper Vestergaard
Skulle man tilfældigvis gå og undre sig over, hvad der blev af Danmarks hyggeligste filmfestival, Cosmic Zoom, så er der gode nyheder forude.
Folkene bag er netop nu i gang med lade op til endnu en omgang kosmiske filmoplevelser. Den 6. festival løber af stablen 4.-6. februar.
Efter succesen i Vesterbros Basement sidste efterår rykker festivalen tilbage til Christianshavn i nye større lokaler i Hal D ved Strandgade.
Tilmeldingen til kort- og animationsfilmkonkurrencerne er netop åbnet. Som tidligere år lægges der vægt på originalitet og vovemod frem for filmenes tekniske og professionelle niveau. Eneste kriterium for de tilmeldte film er, at deres varighed ikke må overstige 25 minutter. Film til konkurrencen skal være arrangørerne i hænde senest fredag d. 17. december 2004 kl. 12:00.
Udover konkurrencefilm efterlyser festivalen danske musikvideoer til et nyt program, der skal vise danske videoer, som af den ene eller den anden årsag har været for særegne og specielle til at blive vist på dansk tv. Musikvideoerne skal være arrangørerne i hænde senest 1. december 2004.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|