 | Michael Caine klar til at indtage Cinemateket.
Copyright: Cinemateket | Michael Caine indtager Cinemateket Skrevet den 5/11-2004 af Jesper Vestergaard
Underspillets mester, den britiske skuespiller Michael Caine, indtager i løbet af november måned Cinemateket med sin helt egen filmserie.
Michael Caine har siden 60'erne mestret såvel karismatiske soloroller som fornemt ensemblespil, og han er af mange blevet betragtet som en af Englands største gaver til komediegenren.
Serien i Cinemateket præsenterer hele spændvidden fra kynisk gangster-håndlanger i Gør Carter kold og alkoholiseret universitetslektor i Lærenemme Rita til progressiv børnehjemsleder i Æblemostreglementet.
Serien, der byder på 14 film i alt, omfatter også to nye film, som ikke har haft dansk biografpremiere, nemlig Last Orders og The Quiet American.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|