 | Schindler er ingen fejlfri helt - Neeson spillede ham i hvert fald ikke sådan - hvilket utvivlsomt også vil være tilfældet med portrætteringen af 'Honest Abe'...
| Spielberg får endelig liv i Lincoln Skrevet den 13/1-2005 af Lisa Brygger
Allerede i 2001 var der tale om at lave en spillefilm over Abraham Lincolns liv. Det var ligefrem Steven Spielberg, der ville lave filmen, men den travle filmmand fik aldrig rigtig plads til projektet, som stort set faldt fra hinanden igen. Nu er stumperne blevet samlet, og Spielberg har tilmed hyret en skuespiller (næsten – de sidste detaljer skal lige ordnes) til at spille den folkekære amerikanske præsident. Valget er faldet på hans tidligere mandlige hovedrolleindehaver Liam Neeson, der havde den tunge opgave som den centrale hovedperson i Schindlers liste.
Som det også var tilfældet med Lincoln-projektet for fire år siden, skal filmen baseres på den endnu ikke udkomne Lincoln-biografi "The Uniter: The Genius of Abraham Lincoln", skrevet af den Pulitzer-pris-vindende historiker Doris Kearns Goodwin.
I første omgang skal Spielberg dog være færdig med den stort anlagte War of the Worlds, og dernæst skal han også have Olympiade-dramaet Revenge i hus, før han kaster sig over Lincoln-filmen. Pt. står biografien til at blive indspillet i januar 2006, hvilket samtidig betyder, at Indy 4-planerne igen bliver skubbet frem i tiden - men det har vi jo allerede vænnet os til!
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|