The Matrix 3 i fare Skrevet den 15/1-2001 af Lisa Brygger
Wachowski-brødrenes længe ventede opfølgere til kæmpehittet The Matrix er endnu engang rendt ind i problemer. Carrie-Anne Moss er nu lige som Keanu Reeves blevet skadet, kampsports-guden Woo-Ping Yuen er måske ude af projectet og Michelle Yeoh kan alligevel heller ikke deltage i løjerne. Til gengæld er der tale om at Jada Pinkett-Smith skal medvirke - om man kan betegne det som en god eller endnu en dårlig nyhed er op til jer. Under alle omstændigheder vil de to fortsættelser muligvis ikke blive optaget i et hug, så hvad der vil ske med sidste kapitel og sagaen om Neo, Trinity og vennerne er uvist. CinemaZone.dk vender naturligvis tilbage med flere oplysninger, når vi er blevet yderligere informeret.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|