 | Robert Duvall er lige blevet 74 år gammel, men pudsigt nok bliver han kun sejere med alderen.
Copyright: Nordisk film | Et nyt par til Lucky You Skrevet den 7/3-2005 af Lisa Brygger
Eric Bana og Drew Barrymore, der i slutningen af måneden skal starte på deres næste film, pokerdramaet Lucky You, har nu her i næsten sidste øjeblik fået et par ekstra medspillere at lege med, nemlig Debra Messing (bedst kendt for tv-serien Will & Grace) og en herre, der overhovedet ingen introduktion behøver, selveste Robert Duvall.
Lucky You handler om en professionel pokerspiller Huck Cheever (Bana), der i Las Vegas må se sine dæmoner i øjnene, bogstaveligt talt, for ikke nok med at unge Cheever må se sine indre dæmoner i øjnene, hans forhold til sin far bliver han også konfronteret med, idet farmand er hans værste konkurrent i turneringen.
Duvall har fået rollen som Cheever senior, mens Drew Barrymore skal spille en sanger, hårdtprøvede Huck møder i Vegas, og Messing hendes søster, der arbejder som showgirl. Dramaet er skrevet af Joe Roth (The Insider, Ali) og skal instrueres af Curtis Hanson, hvis seneste film, komedien I dine sko, vi stadig mangler at se herhjemme.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|