|
 |
NatFilm tyvstarter med Adams æbler Skrevet den 7/3-2005 af Jesper Vestergaard
Årets NatFilm Festival slår dørene op den 1. april med 150 titler fra 46 lande. Allerede på fredag den 11. marts kan man tage forskud på festlighederne, når NatFilm inviterer til Launch Party i forbindelse med udgivelsen af årets programavis.
Ved årets Launch Party i Imperial i København, uddeles DR's Filmland Pris og der bydes på forpremiere på Anders Thomas Jensen Adams æbler - en film "med djævelske kræfter, ørefigner og æblekage!" I hovedrollen ses Mads Mikkelsen som den ejegode sognepræst Ivan og Ulrich Thomsen spiller nynazisten Adam, der må afsone 12 ugers samfundstjeneste i pastorens flok.
Allerede lørdag den 12. marts fortsætter opvarmningen med afslutningen af tyske Edgar Reitz' storslåede Heimat-serie.
NatFilm Festivalen løber af stablen 1. – 17. april.
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | K Kik 12-3-2005 10:24 | Adams æbler! En meget overraskende og sjov film. Har aldrig set noget ligende. Helt Kanon og uden tvivl den bedste film af Anders Thomas Jensen. |
|
|
|
|
|
|
 |
|