 | Bille August
| Bille Augusts HCA-film udskudt Skrevet den 13/5-2005 af Jesper Vestergaard
Endnu et af de storstilede H. C. Andersen-projekter, der skulle profilere den danske forfatter i jubilæumsåret, er blevet ramt af problemer. Bille Augusts storfilm om den danske digter har været så tidskrævende, at produktionsselskabet ikke forventer, at filmen får premiere før 2007.
”Vi er blevet lidt forsinkede i forhold til, hvad vi havde håbet”, udtaler producent Lars Koldvig fra Moonlight Productions til Ritzau.
Bille August arbejder i øjeblikket på filmens manuskript i selskab med den amerikanske manuskriptforfatter Jeannine Dominy. Rollelisten er ikke på plads, og det er uvist, hvornår man vil påbegynde optagelserne.
”Filmen skal først finansieres. Der er lang vej endnu. Det er et kæmpe projekt, og vi opererer langsigtet”, siger Lars Koldvig videre.
Bille August er iøvrigt biografaktuel i Danmark med thrilleren Return to Sender i slutningen af juni.
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Moviegoer 13-5-2005 18:07 | Bille August kan roligt lægge hele projektet ned i glemmeposen.
Vi er ligeglade med hans film *S*
Og har han ikke nok at gøre med at score unge piger sammen med Peter Asschenfeldt? *G* |
|
|
|
|
|