 | Den tredje udgave af Copenhagen International Fílm Festival løber af stablen fra 18. til 28. august. Copyright: Copenhagen International Film Festival | CIFF strammer op på europæisk profil Skrevet den 26/5-2005 af Jesper Vestergaard
Med en definition af Europa, der er ligeså vidtfavnende som i foldbold og Melodi Grand Prix, har Copenhagen International Film Festival nu strammet op på profilen inden den kommende tredje udgave af festivalen løber af stablen fra 18. til 28. august.
Festivalens nye programchef Jacob Neiiendam, der trådte til i starten af året, har skåret ind til benet så, samtlige film, der vises på festivalen, er europæiske.
”Europæisk film rummer så meget mere end publikum får mulighed for at se til dagligt, så selvom vi strammer profilen rent geografisk, så breder vi samtidig viften ud rent genremæssigt,” udtaler Jacob Neiiendam
Det endelige program for festivalen offentliggøres ved et stort arrangement i Imperial biografen lørdag d. 30. juli, hvor der også vil være snigpremiere på Nicolas Winding Refns Pusher 3.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|