 | Gibson (th) og Cavizel under optagelserne til The Passion of the Christ.
Copyright: Angel/Scanbox | Mel Gibson atter bag kameraet Skrevet den 26/7-2005 af Pelle Sonne Lohmann
Som instruktør forbinder man primært Mel Gibson med Braveheart og sidste års The Passion of the Christ, men den snart 50-årige skuespiller har tilsyneladende fået mod på mere. I hvert fald sætter han sig allerede nu til rette i instruktørstolen på ny.
Apocalypto er navnet på den kommende, ikke-religiøse film, der med henblik på en premiere næste sommer skal indspilles i Mexico henover efteråret. Mel Gibson selv finansierer rub og stub, men Disney varetager den hjemlige distribution, mens Gibsons eget selskab, Icon, står for den mere globalt anlagte formidling.
Superstjernen Gibson har ikke selv planer om at optræde i Apocalypto, der muligvis ikke en gang får et eneste stort navn på plakaten. Titlen refererer til det græske sprog, hvorpå Apocalypto blandt andet betyder "ny begyndelse". Denne ordleg kan fint kædes sammen med filmens handling, der udspiller sig i et 3.000 år gammelt, således ganske forhistorisk, samfund.
I tråd med Mel Gibsons øvrige strimler, kommer Apocalypto givetvis til at rumme rigelige mængder vold og action, men mere vides endnu ikke om den forestående storfilm.
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | JOnas 29-9-2006 15:33 | The Pasison var perfekt. Reklamen til Apocalypto er genial. Mel Gibson er et geni. Jeg er 99% sikker på at filmen bliver et storslået mesterværk. |
|
|
|
|
|