 | Ritchies strandvasker
Copyright: Universal | André 3000 roser Ritchie Skrevet den 4/8-2005 af Jesper Vestergaard
Den amerikanske rapper André 3000 spiller med i Guy Ritchies comeback-forsøg Revolver, og han har kun rosende ord til overs for instruktøren.
Trods den raketlignende optur med filmene Lock, Stock and Two Smoking Barrels (1998) og Snatch (2000) har britiske Guy Ritchie da også brug for al den ros han kan få. Med sin seneste film, den katastrofale strandvasker Swept Away, ramte han bunden med et plask.
Outkast-rapperen André 3000, hvis borgerlige navn er Andre Benjamin, spiller en lånehaj i filmen, der får premiere senere på året. Til ComingSoon.com fortæller han:
"Jeg spiller en lånehaj, men jeg ved ikke hvor historien foregår. Vi optog i London og andre steder, men det en slags, multi-etnisk, multi-kulturel historien med forskellige accenter. Det hele er blandet." Og videre siger han:
"Jeg tror at Guy Ritchies fans vil blive glade for filmen, fordi de var ude efter ham efter Swept Away. Han er tilbage som den gode gamle 'pløk-dem-ned' Guy Ritchie." Så må vi jo håbe, at han har ret.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|