CIFF'05: Tre dobbelte vindere Skrevet den 28/8-2005 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
Det blev tre af de ti konkurrencefilm, som delte størstedelen af priserne mellem sig, da der lørdag aften blev uddelt gyldne svaner i Cirkusbygningen i København.
I løbet af festivalen har der været uddelt hæderspriser til en række danske og internationale filmpersonligheder, og lørdag satte årets jury trumf på ved at uddele årets 6 gyldne svaner samt den Grand Prix, fordelt på fire af festivalfilmene. Årets store vinder blev Gå og bliv den du er, som allerede nu er sikret dansk biografdistribution i 2006, men det rumænske drama The Death of Mr. Lazarescu var også godt med.
Vinderne ved Copenhagen International Film Festival 2005
Bedste film: Gå og bliv den du er
Grand Prix du Jury: The Death of Mr. Lazarescu
Bedste instruktør: Bent Hamer, Factotum
Bedste skuespiller: Ioan Fiscuteannu, The Death of Mr. Lazarescu
Bedste skuespillerinde: Lili Taylor, Factotum
Bedste manuskript: Radu Mihaileanu, Gå og bliv den du er
Bedste filmfotograf: Gyula Pados, Fateless - Pados vandt også en gylden svane for fotograferingen på Kontroll ved Copenhagen International Film Festival 2004.
Bedste kvindelige instruktør: Yasmine Kassari, The Sleeping Child - prisen blev uddelt af den særlige kvindejury.
Politikens publikumspris: Harrys døtre
Lifetime Achievement Awards: Nicolas Roeg Costa-Gavras
Honorary Award: Nils Malmros Emir Kusturica
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|