CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg



Jodie Foster mister i flyet fra Berlin til New York sin datter og bliver naturligvis en smule hidsig og stædig, da ingen tror på hende.
"Panic Plane" har dansk premiere den 14. oktober.

Copyright:
UIP
Box Office uge 38: Flightplan flyver højere end død brud
Skrevet den 27/9-2005 af Lisa Brygger

Efter en sommer hvor Box Office-eksperterne i USA har jamret over de lave biografbesøg, ser efteråret i de amerikanske biografer ganske lovende ud. De sidste tre uger har ligget over indtægterne fra sidste år på samme tid, og denne weekend var ingen undtagelse. Med Jodie Fosters nye drama Flightplan i front og en bredere lancering af Tim Burtons nyeste animerede film The Corpse Bride havde amerikanerne også nogle fine film at vælge imellem.

Det blev naturligvis Flightplan der tiltrak det største publikum. Fordelt på 3.424 biografer indtjente thrilleren – der også har Peter Sarsgaard, Sean Bean og Erika Christensen i hovedrollerne – cirka $24.6 millioner, mens Burtons skæve romantiske dukkefilm indkasserede omkring $20.1 millioner fordelt på 3.204 biografer. The Corpse Bride kunne allerede ses i fem udvalgte biografer sidste weekend i USA, og derfor er dens samlede indtjening nu på $20.6 millioner.

På top 10-listens tredjeplads finder man sidste uges topfilm, den romantiske komedie Just Like Heaven med Reese Witherspoon og Mark Ruffalo, som ikke helt kunne holde dampen oppe fra sidste weekend, hvor den indtjente $16.4 millioner. Indtjeningen fra denne weekend var hele 40% lavere, men $9.8 millioner er dog stadig ikke noget at kimse af.

Det samme kan siges om dramaet Exorcism of Emily Rose, der også åbnede forrige fredag i USA til flotte anmeldelser og en sikker andenplads. Denne weekend må den nøjes med femtepladsen på top 10-listen: En plads over Nicolas Cage-filmen Lord of War, der kun magtede at hente $4.9 millioner denne weekend. Den debuterede også sidste weekend – på en tredjeplads, hvor den snuppede $9.3 millioner.

En håndfuld andre nye film havde også premiere i USA i fredags. Teenagefilm Roll Bounce med Bow Wow i front klarede sig bedst, idet den kunne opleves i hele 1.625 biografer, hvor den indbragte cirka 8 millioner.

Langt udenfor top 10-listen finder man David Cronenbergs nyeste film, thrilleren A History of Violence – om en stille familiefar, der pludselig får vendt op og ned på sit liv. Med dygtige navne som Viggo Mortensen, Maria Bello, Ed Harris og William Hurt i hovedrollerne og en stærk historie står Cronenberg til en sikker succes og garanteret også en del priser, når filmen for alvor kommer ud i hele landet (og resten af verden) fra næste weekend.

Endelig kunne amerikanerne i fem biografer i enkelte storbyer også bruge deres tid og penge på Roman Polanskis nyeste storfilm, Oliver Twist. Alene i den lille håndfuld biografer, der viste filmen, indtjente den $69.000 – meget lovende. Og således er efteråret med de tunge dramaer og jagten på de gyldne trofæer startet...

De samlede bio-tal for weekenden den 23.- 25. september 2005:

1. Flightplan, $24.6 mio. (samlet: $24.6 mio.)
2. The Corpse Bride, $20.1 (samlet: $20.6 mio.)
3. Just Like Heaven, $9.8 (samlet: $30 mio.)
4. Roll Bounce, $8.0 (samlet: $8.0 mio.)
5. Exorcism of Emily Rose, $7.5 (samlet: $62.3 mio.)
6. Lord of War, $4.9 (samlet: $17.2 mio.)
7. The 40 Year-Old Virgin, $4.3 (samlet: $96.9 mio.)
8. The Constant Gardener, $2.2 (samlet: $27.6 mio.)
9. Transporter 2, $2.1 (samlet: $39.8 mio.)
10. Cry Wolf, $2.1 (samlet: $7.3 mio.)
 
 


Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv
Læs også...
Nyheder:
26-07-05:
Foster og sukkerkongerne
30-06-05:
Længe ventet film åbner Toronto
15-12-04:
Sean Bean – den evige skurk!
03-08-04:
Viggo får stjernestøtte
10-06-04:
Viggo M i Cronenberg-film
29-04-04:
Polanskis Oliver Twist-spillere
16-02-04:
Cronenbergs næste historie om vold
15-01-04:
Burton tager død brud
22-12-03:
Polanski på udkig efter britiske spillere
10-09-03:
Polanski gør klar til Oliver Twist
 
Anmeldelser:
25-07-06:
Besat
08-05-06:
Just Like Heaven
02-05-06:
Lord of War
26-04-06:
The Corpse Bride
03-04-06:
A History of Violence
22-02-06:
Flightplan
 
Artikler:
22-12-05:
Oscar 2006: Toronto Film Critics - vinderne
 

Flere nyheder
2. kvartal 2013
1. kvartal 2013
4. kvartal 2012
2. kvartal 2012
1. kvartal 2012
4. kvartal 2011
3. kvartal 2011
2. kvartal 2011
1. kvartal 2011
2. kvartal 2010
1. kvartal 2010
4. kvartal 2009
3. kvartal 2009
2. kvartal 2009
1. kvartal 2009
4. kvartal 2008
3. kvartal 2008
2. kvartal 2008
1. kvartal 2008
4. kvartal 2007
3. kvartal 2007
2. kvartal 2007
1. kvartal 2007
4. kvartal 2006
3. kvartal 2006
2. kvartal 2006
1. kvartal 2006
4. kvartal 2005
3. kvartal 2005
2. kvartal 2005
1. kvartal 2005
4. kvartal 2004
3. kvartal 2004
2. kvartal 2004
1. kvartal 2004
4. kvartal 2003
3. kvartal 2003
2. kvartal 2003
1. kvartal 2003
4. kvartal 2002
3. kvartal 2002
2. kvartal 2002
1. kvartal 2002
4. kvartal 2001
3. kvartal 2001
2. kvartal 2001
1. kvartal 2001
4. kvartal 2000
3. kvartal 2000
2. kvartal 2000

Senest anmeldt
Fast & Furious 623/5
Zaytoun23/5
Skovens hemmelige rige23/5
Flere bio-anmeldelser
 
2 dage i New York21/5
The Impossible14/5
Gangster Squad13/5
Flere dvd-anmeldelser
 




© CinemaZone.dk I/S 2000-2013 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google