The Swenkas nomineret til European Film Award Skrevet den 20/10-2005 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
For anden gang er en dansk dokumentarfilm med i kapløbet om den største europæiske filmpris, The European Film Award.
Første gang, vi var nomineret, var med Lars von Trier og Jørgen Leths De fem benspænd, og nu er den unge dokumentarinstruktør Jeppe Røndes blevet nomineret for The Swenkas, der handler om en lille gruppe mænd i post-apartheid Sydafrika der har gjort det til en livsstil hver lørdag at vise sig frem i deres fornemste tøj.
The Swenkas deltager også i hovedkonkurrencen på CPH:DOX-festivalen i november og indgår i den alternative filmklub, Filmportens, repertoire, hvor den er sat til at få dansk biografpremiere d. 9. december i år.
Filmen har allerede vakt begejstring verden over og blev i 2004 nomineret til Joris Ivens Award ved dokumentarfilmfestivalen i Amsterdam. I år har den modtaget en Robert for bedste lange dokumentarfilm og juryens specialpris for instruktion ved Toronto Hot Docs International Documentary Festival.
Priserne uddeles lørdag d. 3. december i Berlin.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|