 | München har allerede premiere herhjemme i januar.
Copyright: UIP | Box Office uge 51: King Kong tæver Aslan og de andre Skrevet den 28/12-2005 af Lisa Brygger
Den sidste uges tid har filmene i de amerikanske biografer nærmest været i slåskamp om pladserne på top 10-listen, men i sidste ende vandt King Kong over Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet med blot $1,3 millioner. Narnia, der har været ude en uge mere end Kong, er nu oppe på en samlet indtjening på $163,4 millioner, mens Peter Jacksons gorilla af en film har indtjent $119,1 millioner efter små to uger. Box Office-eksperterne var eller lidt bekymrede for dens svage åbning, men tilsyneladende har folk nu fået øjnene op for actioneventyret.
Julen bød også på flere andre filmiske muligheder i biograferne. Jim Carreys nye komedie Fun with Dick and Jane klarede sig fint og snuppede tredjepladsen på top 10-listen med $23,5 millioner, hvorimod familieløjerne Det vilde dusin 2 – med Steve Martin og Eugene Levy i hovedrollerne – indtog fjerdepladsen med kun $14,8 millioner.
På henholdsvis syvende-, ottende-, og niendepladsen indfandt tre andre nye film sig: Nemlig Farrelly-brødrenes nye komedie The Ringer (med Johnny Knoxville som falsk handicappet OL-deltager), Rob Reiners nye romantiske komedie Rygtet siger med Jennifer Aniston, Mark Ruffalo, Kevin Costner og Shirley MacLaine i front, og endelig gyserfilmen Wolf Creek. Specielt Rygtet siger har lidt under en grim modtagelse fra kritikerne, og ottendepladsen på listen er på alle måder en skuffelse. Derimod har både Farrelly-komedien og gyseren klaret sig bedre end forventet.
Helt uden for top 10-listen finder man også en håndfuld premierefilm som Terrence Malicks The New World, Steven Spielbergs München, Lasse Hallströms Casanova, og to europæiske titler: Den franske Skjult og den britiske The White Countess.
Spielbergs drama har allerede skabt en del kontroverser, mens Malicks historiske epos er blevet kritiseret for den tempo og Hallströms for dens uartighed. Om amerikanerne bare er tossede, skal vi ikke komme ind på her, men blot oplyse, at alle tre film har fået en blandet modtagelse – også fra publikum. Fredag den 23. december var der premiere på München i 532 biografer, hvor den indkasserede næsten $5,7 millioner. Efter nytår vil den dog kunne opleves i flere biografer. Søndag den 25. december havde The New World premiere i tre biografer, hvilket gav den ind indtjening på $60.000, og ligesom München vil den også få en bredere distribution i starten af det nye år. Endelig gik det knapt så godt for Casanova, som i 37 biografer kun formåede at indsamle lidt over $231.000.
De sidste to premierefilm var Michael Hanekes thriller Skjult – med Daniel Auteuil og Juliette Bincohe i hovedrollerne – som åbnede fredag, og nu i alt har hentet $81.211 fordelt på blot fem biografer; og Merchant-Ivorys seneste drama The White Contess – med Ralph Fiennes og Natasha Richardson i hovedrollerne – der i ti biografer fik indbragt $67.712. Der er stadig ingen danske premierdato på The White Contess, derimod får både Skjult, Casanova, München og The New World premiere i da danske biografer i løbet af vinteren og foråret. De samlede bio-tal for weekenden den 23.-25. december 2005:
1. King Kong, $31,4 mio. (samlet: $119,1 mio.) 2. Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet, $30,1 mio. (samlet: $163,4 mio.) 3. Fun with Dick and Jane , $23,5 mio. (samlet: $31,1 mio.) 4. Det vilde dusin 2, $14,8 mio. (samlet: $20,1 mio.) 5. The Family Stone, $10,9 mio. (samlet: $30,1 mio.) 6. Mit liv som geisha, $10.2 mio. (samlet: $13,3 mio.) 7. The Ringer, $8,4 mio. (samlet: $8,4 mio.) 8. Rygtet siger, $7,5 mio. (samlet: $7,5 mio.) 9. Wolf Creek, $5,9 mio. (samlet: $5,9 mio.) 10. Harry Potter og flammernes pokal, $5,7 mio. (samlet: $262,2 mio.)
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|