 | Copyright: AMPAS | Oscar-stemmesedlerne sendt ud Skrevet den 30/12-2005 af Lisa Brygger
I går torsdag udsendte The Academy of Motion Picture Arts and Sciences stemmesedlerne til årets Oscar-nomineringer. Hele 5.798 stemmesedler røg i posten, og de skal seneste den 21. januar kl. 17:00 (Los Angeles-tid) været afleveret hos PricewaterhouseCoopers, der optæller stemmerne. Bliver stemmesedlerne afleveret for sent, tæller de ikke med!
Det er disse knap 6.000 medlemmer, der skal bestemme, hvem der skal indstilles til en nominering. I de fleste kategorier er der fem pladser, mens enkelte af de mere tekniske kategorier (samt 'bedste lange animationsfilm') kun består af tre pladser.
10 dage efter de mange sedler er blevet talt sammen – tirsdag den 31. januar 2006 – bliver det offentliggjort, hvem der er blevet valgt til at stå på "The Oscar Ballot" til den 78. Oscar-uddeling, der finder sted søndag den 5. marts 2006 i Hollywood.
For øvrigt er det første gang i over 32 år er der er flere end 300 film, der skal konkurrere om pladsen som 'årets bedste film'. Hele 311 film er der tale om: En stigning på 16,5% sammenlignet med sidste år – først og fremmest fordi det er blevet mere udbredt at sende lange dokumentarfilm ud i biograferne. For stort set det eneste krav, en film skal have, for at blive indstillet er, at den skal have gået i en amerikansk biograf i løbet af 2005.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|