|
 |
 | Copyright: Erik Hansen-Hansen, Nordisk Film | CIFF06: Direktøren For Det Hele Skrevet den 22/9-2006 af Kenneth McNeil
”Why this face, day after day?”, undres der berømt i Samuel Becketts Endgame, et lille mesterværk fra 50’ernes absurde teater. Hvorfor ønsket om at blive rig og magtfuld? Behovet for at være vellidt? De basale sexdrifter?
Det er svært ikke at tænke over i forbindelse med Lars Von Triers Direktøren for det hele, selvom instruktøren i voice-over før, midtvejs og til sidst proklamerer, at det bare er en komedie og at det bare skal glemmes det øjeblik man forlader biografmørket. En film, en konstruktion. Helt ned i den dogmeagtige antiæstetik af skæve vinkler, beskæringer og klipperytmer, hvor et ansigt ét øjeblik er øverst i venstre hjørne, det næste nederst i højre med en helt anden lyssætning. Det er skævt, absurd, pudsigt – og så skal det altså bare nydes som komedie.
Desværre er det ikke så let. Fortællingen om den anonyme leder Ravn (Peter Gantzler), der hyrer skuespilleren Kristoffer (Jens Albinus) til at spille den illusoriske Direktøren For Det Hele netop hjemvendt fra USA for at færdiggøre salget af det succesrige IT-imperium, er nemlig lige så autonomt anarkistisk, som den er narrativ minimalistisk. Dels en simpel forviklingskomedie i et goldt, gråt kontorlandskab med skæve, Office Space-agtige enere (bl.a. Iben Hjejles æggende luder-lolita og Casper Christensens hidsige bondeknold) – dels et demonstrativt absurd optrin angribende det post-postmoderne. Kontorprinteren kobles med død, HR bliver til HA, dansk-islandsk-dansk-tolkninger slår ned i kulturbarrierne.
Direktøren for det hele forsøger sig helhjertet med det hele. Det er nogle gange hysterisk morsomt på både det simple (one-liner homo-hædersprisningen ”hellere bæskubber end tørvetriller”) og det avancerede plan (de selvironiske referencer til den store teatermester og dukkefører Gambini) – og lige så ofte overlæsset med påstået minimalisme. Von Trier får forløst sin legesyge – spørgsmålet er blot om publikum gør?
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Liv - Iben Hjejle &Casper C. Fan 18-10-2006 22:32 | Den SKAL jeg bare se! Glæder mig så meget |
|
|
|
|
|
|
 |
|