Afrikansk krimi på Betty Nansen Skrevet den 12/3-2007 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
World Cinema DK er en del af et nystartet samarbejde mellem C:NTACT, Salaam DK og Det Danske Videoværksted. Projektet viser filmperler fra hele verden, der ikke kan opleves i biografen til daglig. 25 filmelskere med vidt forskellige kulturbaggrunde udgør programgruppen, der udvælger film fra hinandens lande. Målet er at blande tanker, holdninger og kulturer ved at åbne op for anderledes filmoplevelser af stor skønhed og kvalitet.
Søndag d. 18. marts vises den senegalske krimi Madame Bourette på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg Allé. Der er café før og efter filmen, og der vil være et oplæg om vestafrikansk kultur og film i forbindelse med visningen.
Filmen handler om Madame Brouette, en stærk, ung kvinde, som rodes ind i en mordsag i kampen for at skabe sig et bedre liv. Har hun virkelig selv myrdet sin elsker, politimanden Naago, eller har gangsteren London Pipe noget med sagen at gøre? Filmen er et spændende blik ind i det moderne Dakar i Senegal.
Se mere på www.worldcinema.dk
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Annemarie 17-3-2007 15:21 | Hvordan går det . Ring lige |
|
|
|
|
|