 | Kate Winslet og Sam Mendes
Copyright: UIP | Winslet erstatter Kidman Skrevet den 10/1-2008 af Michael Wadsholt
Forleden dag blev det rapporteret, at Nicole Kidman på grund af sin graviditet, havde opgivet sin rolle i Stephen Daldrys kommende film The Reader, baseret på romanen af samme navn.
Bernhard Schlink, forfatteren af romanen, fortalte kort tid efter, at Kate Winslet var i forhandlinger om at overtage Kidmans rolle, og branchetidsskriftet Variety kan nu endeligt bekræfte, at Kate Winslet erstatter Nicole Kidman i rollen som en mystisk kvinde, som hovedpersonen – en tysk teenagedreng – forelsker sig i. Bogen og filmen foregår i tre forskellige tidsperioder, fra 1950'erne til 1980'erne.
Variety oplyser desuden, at Kate Winslet faktisk var førstevalget til rollen, men måtte takke nej tidligere i 2007, da hun stod overfor at skulle optage sammen med sin mand, instruktøren Sam Mendes, og Leonardo DiCaprio.
Optagelserne til The Reader har været i gang i et stykke tid, men scenerne med den rolle som Nicole Kidman skulle have spillet, og som Kate Winslet altså nu har overtaget, skal først optages i den kommende måned.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|