|
 |
 | Copyright: Berlinale.de | Guldbjørn til brasiliansk film Skrevet den 16/2-2008 af Søren Langelund
Her til aften blev vinderne ved årets Berlinale afsløret, og Berlin Film Festivalens Guldbjørn for bedste film gik til den kontroversielle brasilianske film The Elite Squad, der bl.a. kredser om politibrutalitet. Ifølge Ritzau lavede instruktør José Padilha den bloddryppende film på baggrund af virkelige hændelser i form af vold og korruption blandt politifolk i Rio de Janeiro. Filmen er blevet et hit i Brasilien, men nogle kritikere har beskyldt Padilha for at hylde den brutalitet, han havde sat sig for at fordømme.
Endvidere vandt Reza Naji en Sølvbjørn som den bedste skuespiller for sin hovedrolle i den iranske film The Song of Sparrows, mens Sally Hawkins vandt prisen som den bedste kvindelige skuespiller for sit portræt af Poppy i Mike Leighs britiske lystspil Happy-Go-Lucky, som CinemaZones udsendte Jacob Ludvigsen havde som sin personlige favorit i hovedkonkurrencen.
Amerikanske Paul Thomas Anderson vandt en sølvbjørn for bedste instruktion for sin Oscar-nominerede There Will Be Blood, mens Juryens Grand Prix også i form af en sølvbjørn gik til Errol Morris' dokumentar Standard Operating Procedure. Danmark var bl.a. repræsenteret i ungdomskategorien med Niels Arden Oplevs To verdener, som har premiere herhjemme i næste uge, men ingen af de deltagende danske film vandt nogen priser i år.
I morgen søndag evaluerer CinemaZones udsendte Jacob Ludvigsen i mere uddybende form de mange vindere såvel som festivalen i sin helhed.
| Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Jacob Ludvigsen 20-2-2008 17:58 | Det kan du ikke endnu, da den endnu ikke har fået dansk premiere. Snakkede dog til en pressevisning i dag med Jes Graversen fra Miracle Film, der fortalte, at filmen er blevet købt ind til dansk biografdistribution - endda før den fik bjørnen, så der var jo nogle filmkøbere, der blev glædeligt overraskede. |
| Mendoza 20-2-2008 10:48 | Hejsa!! Jeg ville høre hvor jeg kan se "the elite squad" her i KBH området. |
| Jacob Ludvigsen 16-2-2008 22:16 | Hej Klaus,
Jeg skrev meget, meget kort om den her http://cinemazone.dk/article.asp?id=832&area=2. Men i morgen skriver jeg mere uddybende om priserne og festivalen som helhed, og her vil jeg naturligvis beskrive vinderfilmen grundigere. Et noget overraskende, men ret friskt valg fra juryen, må jeg nok sige! |
| Klaus Jespersen: 16-2-2008 22:11 | Hvor kan jeg læse Ludvigsens anmelelse af vinderfilmen? .. kan ikke se den er nævnt i jeres tema=? |
|
|
|
|
|
|
 |
|