Manden bag Jul i Gammelby er død Skrevet den 29/3-2008 af Michael Wadsholt
Skuespilleren og instruktøren Hans Chr. Ægidius er død efter kortvarig sygdom. Ægidius blev 75 år gammel.
Og igennem 1960'erne blev Hans Chr. Ægidius et stort navn på de danske teater- og revyscener, og han var fast tilknyttet til bl.a. ABC-Teatret og Amagerscenen.
Foruden at spille med i diverse teaterstykker og revyer, instruerede Hans Chr. Ægidius også flere stykker, og i 1979 instruerede han den meget populære julekalender Jul i Gammelby.
Hans Chr. Ægidius medvirkede også i mindre roller i mange danske film, bl.a. Familien Gyldenkål, Gangsterens lærling, Hærværk og Peter von Scholten, og i 1984 vandt han både en Robert og en Bodil for sin birolle i filmatiseringen af Erik Aalbæk Jensens roman Forræderne.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|