CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg



Sydney Pollack (th) med George Clooney i Michael Clayton.

Copyright:
SF Film
Filminstruktør Sydney Pollack død
Skrevet den 27/5-2008 af Michael Wadsholt

Den dobbelte Oscar-vinder Sydney Pollack kæmpede forgæves mod en forræderisk kræftsygdom. Han døde den 26. maj i sit hjem i Californien, i en alder af 73 år.

Pollack startede sin karriere i 1950'erne som skuespiller, men gik over til instruktørgerningen, og op igennem 60'erne instruerede han afsnit til mange forskellige TV-serier. Spillefilmsdebuten som instruktør kom i 1965 med filmen Stemmen i telefonen, efter et manuskript af den legendariske TV- og filmmanuskriptforfatter Stirling Silliphant. Året efter begyndte Pollacks årelange samarbejde med Robert Redford, og det blev også til en western og en krigsfilm, inden det store gennembrud i 1969 med filmen Jamen, man skyder da heste. Filmen blev nomineret til hele 9 Oscars, bl.a. en for bedste instruktion til Pollack selv.

70'erne og 80'erne bød på endnu flere succeser for Sydney Pollack, bl.a. tåreperseren Vore bedste år, der blev en af 1970'ernes mest populære film. Også krimidramaet 3 døgn for Condor fra 1975 beviste Pollacks utrolige alsidighed som instruktør, og i 1982 kom det der måske for altid vil være en af hans mest elskede film. Komedien Tootsie, med Dustin Hoffman i en forrygende præstation. Tre år senere var Pollack på toppen som filminstruktør, og han modtog 2 Oscars for Mit Afrika. Filmen der er baseret på den danske forfatter Karen Blixens erindringer, vandt 7 Oscars i alt.

Efter Mit Afrika nåede Sydney Pollack ikke de helt samme højder som filminstruktør, men lavede bl.a. et par solide spændingsfilm med John Grisham-filmatiseringen Firmaets mand, og Tolken med Sean Penn og Nicole Kidman i hovedrollerne.

Selvom Sydney Pollack var gået fra skuespillet til instruktørfaget i 1960'erne, optrådte han igennem årene regelmæssigt som skuespiller i andre instruktørers film. Han var god til at spille de stærke autoritetstyper, og har givet flotte præstationer i bl.a. Woody Allens Mænd og koner og Stanley Kubricks svanesang Eyes Wide Shut. Hans sidste rolle som skuespiller skulle blive i den netop nu i Danmark biografaktuelle komedie En ægte mand.

Sydney Pollack var en filmmager med en meget stor integritet, og han var dybt respekteret i branchen, hvor han nåede igennem det hele som skuespiller, instruktør og producent, med en lang række uforglemmelige øjeblikke til følge.
 
 


Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv
Læs også...
Anmeldelser:
11-03-08:
Michael Clayton
04-06-03:
Changing Lanes
21-03-00:
Eyes Wide Shut
 

Flere nyheder
2. kvartal 2013
1. kvartal 2013
4. kvartal 2012
2. kvartal 2012
1. kvartal 2012
4. kvartal 2011
3. kvartal 2011
2. kvartal 2011
1. kvartal 2011
2. kvartal 2010
1. kvartal 2010
4. kvartal 2009
3. kvartal 2009
2. kvartal 2009
1. kvartal 2009
4. kvartal 2008
3. kvartal 2008
2. kvartal 2008
1. kvartal 2008
4. kvartal 2007
3. kvartal 2007
2. kvartal 2007
1. kvartal 2007
4. kvartal 2006
3. kvartal 2006
2. kvartal 2006
1. kvartal 2006
4. kvartal 2005
3. kvartal 2005
2. kvartal 2005
1. kvartal 2005
4. kvartal 2004
3. kvartal 2004
2. kvartal 2004
1. kvartal 2004
4. kvartal 2003
3. kvartal 2003
2. kvartal 2003
1. kvartal 2003
4. kvartal 2002
3. kvartal 2002
2. kvartal 2002
1. kvartal 2002
4. kvartal 2001
3. kvartal 2001
2. kvartal 2001
1. kvartal 2001
4. kvartal 2000
3. kvartal 2000
2. kvartal 2000

Senest anmeldt
Hyde Park on Hudson20/6
Player20/6
Hjertets hvisken20/6
Flere bio-anmeldelser
 
Min søsters børn i Afrika12/6
Kærlighed på sidelinjen11/6
Bullet to the Head10/6
Flere dvd-anmeldelser
 




© CinemaZone.dk I/S 2000-2013 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google