 | Danny Boyles Slumdog Millionaire har markeret sig meget stærkt i årets "Award Season", og er en af storfavoritterne når Oscar-nomineringerne offentliggøres d. 22 januar. Copyright: Fox Searchlight / SF Film | Directors Guild-nomineringerne 2009 Skrevet den 8/1-2009 af Michael Wadsholt
Nu hvor de store sammenslutninger af filmfolk efterhånden har annonceret deres nomineringer, er der ved at danne sig en konsensus om, at fem film er blandt årets absolut bedste, og dermed stiller alle fem sig op som favoritter til Oscar-nomineringerne om små to uger.
I dag offentliggjorde Directors Guild of America deres nomineringer, og det blev instruktørerne af præcis de fem film, som tidligere på ugen modtog Producers Guild-nomineringer og Writers Guild-nomineringer.
-Directors Guild-nomineringerne:
Danny Boyle - Slumdog Millionaire David Fincher - Benjamin Buttons forunderlige liv Ron Howard - Frost/Nixon Christopher Nolan - The Dark Knight Gus Van Sant - Milk
For både Danny Boyle og David Fincher er det første gang de er nomineret til Directors Guild-prisen for instruktion af spillefilm (dog vandt Fincher prisen for instruktion af reklamefilm i 2003). For Christopher Nolan og Gus Van Sant er det anden gang. Nolan blev nomineret for Memento for 7 år siden, mens Van Sant var nomineret for 11 år siden for Good Will Hunting. Veteranen i gruppen er Ron Howard, som får sin fjerde nominering. Første gang var for 23 år siden for Cocoon, og han vandt prisen for både Apollo 13 og Et smukt sind for henholdsvis 13 og 7 år siden.
Nomineringer i flere andre kategorier vil blive offentliggjort senere, og vinderne af årets Directors Guild Award i alle kategorierne findes ved en prisuddeling d. 31 januar.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|