Brando og englen Skrevet den 13/3-2001 af Lisa Brygger
Marlon Brando og instruktør Tony Kaye skal nu samarbejde om en film, der handler om en virkeligt engel. De to herrer skulle have betalt cirka 4 millioner kroner for en gammel filmoptagelse, der skulle bevise at legenden om 'englen fra Mons' skulle være sand. Filmen handler om soldaten William Doidge, der under første verdenskrig ved byen Mons i Belgien så en flok engle, med det resultat at han og hans soldaterkammerater undslap tyskerne. De gamle filmoptagelser blev optaget af den unge soldat. Tony Kaye, der tidligere instruerede American History X, har udtalt at Doidges historie kombinerer dramaet fra Titanic med de overnaturlige elementer fra The Blair Witch Project. "Dette er det tætteste vi har på film, om beviset for engle. Jeg har brugt meget tid på at studere special effects og dette er en effekt jeg ikke kan forklare." Marlon Brando skal spille en krigsveteran der møder William Doidge karakteren. Det vides endnu ikke hvem der vil spille den engle-seende soldat.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|