 | Freida Pinto ses her i Slumdog Millionaire Copyright: SF Film | Freida Pinto som Bond-pige? Skrevet den 20/3-2010 af Michael Wadsholt
Rygterne fra det engelske lyder, at den indiske model og skuespiller Freida Pinto, har fået rollen som den nye Bond-pige i den kommende James Bond-film, der bliver nr. 23 i rækken.
Pinto er rigtig ved at få gang i filmkarrieren efter debuten i Oscar-vinderen Slumdog Millionaire, og hun kan i år ses i nye film fra så interessante filmmagere som Woody Allen og Julian Schnabel.
Bond-film nr. 23, der endnu er uden en officiel titel, vil komme til at foregå bl.a. i Afghanistan og er planlagt til en premiere i 2011. Det forventes, at optagelserne begynder til sommer. Filmen har den engelske instruktør Sam Mendes tilknyttet som instruktør, mens Daniel Craig vender tilbage som agenten med licens til at dræbe.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|