 | Copyright: Nordisk Film | Ude på dvd: Rytteriet Skrevet den 20/9-2011 af Lisa Brygger
"Hvis du tror, at du som menneske er en ganske særlig person, som Jorden aldrig har set mage til, så kan du roligt tro om igen. Der har levet adskillige personligheder før dig, som var både klogere, stærkere og på alle måder langt mere interessante end dig. Du er blot en lille brik i den enorme masse som menneskeheden vitterligt er. Hvis du virkelig gerne vil gøre en forskel som menneske, så skal du tage dig sammen. Du skal tage dig alvorligt sammen. Du skal tage dig sammen. Du skal tage dig alvorligt sammen. Er du i stand til det? Eller er du simpelthen for slap? Jeg tror, at du er for slap." De er godt gakkede, de herrer Martin Buch og Rasmus Botoft, der pakker deres platte tilbøjeligheder sofistikeret ind i excentrisk stil. Det skal se fint ud men stadig lugte af prut, må have været komikkernes udgangspunkt. Og man må sige at de er gennemførte. Bedst er de selvfølgelig, når man får det hele med. En joke er først rigtig sjov, når den bliver gentaget én gang for meget. Og her bliver herlighederne fortolket i 10 solide afsnit med det farverige persongalleri, der er Buch/Botofts speciale. Fra kendingene, rigmændene Poul & Fritz, der sætter nye standarder indenfor selvsmagende egoisme, over Bodil Jørgensens klynkende mor og sorttalende synderjyde til "Vi kører den ind med penis"-indslagene, hvor diverse musikere får deres sange lettere omskrevet. Vi glæder os allerede til de næste episoder.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|