Gallerne indtager Amerika Skrevet den 1/6-2001 af Jesper Vestergaard
Den enorme euro-satsning, tegneseriefilmatiseringen Asterix og Obelix – I kamp mod Cæsar havde premiere i næsten hele verden. Stort set kun Japan og USA lod til at være uinteresserede. Når turen kommer til Cleopatra, som franskmændene nu arbejder på at gøre endnu større og dyrere end den første Asterix film, får USA den første film fra 1999, der world-wide er blevet set af 25 mio. med i købet, idet Miramax netop har købt visningsrettighederne til begge film i USA. Stjernerne i Claude Berris første film Gérard Depardieu og Christian Clavier, kan glæde sig over, at de i opfølgeren Asterix & Obelix: Mission Cleopatra skal spille sammen med den italienske Monica Bellucci, der senest gav den som skønheden i Giuseppe Tornatores Malèna.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|