Fincher instruerer Hard Boiled Skrevet den 24/8-2001 af Lisa Brygger
Det skulle være temmelig sikkert at Warner Bros. lige for tiden kæmper for filmrettighederne til tegneserien Hard Boiled fra 1992. Og nu er det kommet frem, at ingen ringere end David Fincher skal instruere filmen, der vil have Nicolas Cage i hovedrollen. Om det betyder en vanvittig cool film, eller et besværligt produkt, som studiet ikke kan sælge, er ikke til at forudse. Finchers tidligere film Fight Club kostede jobbet for Fox's ansvarlige, så Warner Bros. må være en anelse nervøse. Hvordan det går for Columbia Pictures når Finchers næste film Panic Room, med Jodie Foster i hovedrollen, har premiere tidligt næste år, bliver spændende at se, men i en tid hvor senest Sean Penn meget højlydt har tilsvinet de store studier for at lave nemme og dårlige film, er det et kærkommet syn at se at nogen stadig tør tage chancer med en 'farlig' instruktør som David Fincher.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|