| Universet i universet |
| |
Wim Wenders, instruktøren bag film som Paris, Texas og Himlen over Berlin, har efter en ide af U2s Bono og Nicholas Klein kreeret en unik film fuld af varme, overraskelser og småtosserier. Million Dollar Hotel er et univers i sig selv, beboet af død, forelskelse, kunst samt skøre naboer - alt hvad man nogensinde kan vente sig af livets uransagelige veje.
Problemer i paradis
Million Dollar Hotellet sætter rammen for historien, som begynder da Izzy, en af hotellets beboere, på mytisk vis 'falder' ned fra taget. Den hårde og kompromisløse FBI-agent J. D. Skinner, hyret af Izzys rige far, ankommer til hotellet, sat til at opklare det besynderlige dødsfald. Villig til at gøre alt for at få sandheden samt morderen frem i lyset, gør han sit bedste for at presse hotellets beboere. Hvad han dog ikke ved eller overhovedet regner med er, at ikke nok med at de ikke lader sig knække, de har tilmed deres helt egne planer for, hvad de kan få ud af Izzys død....
I spidsen for hotellets demente flok finder vi sinken Tom Tom, der har forelsket sig hovedkulds i den indadvendte Eloise. Gruppen bliver fuldendt af en indiansk kunstner, en hæmningsløs bedstemor, de obligatoriske alkoholiserede tabere samt manden, der er overbevist om, at han er det femte dog glemte medlem af The Beatles. I denne rolle er det værd at fremhæve Peter Stormare, der gør et fabelagtigt job med at holde balancen mellem humor og den lurende plathed, oven i købet med kompliceret Liverpool accent.
Hotellets sjæl
Disse højst bemærkelsesværdige individer udgør tilsammen en højere enhed, de giver det nedslidte hotel nerve i form af liv, stemning og sjæl. Stærkt i forgrunden af det hele opleves det naive og blomstrende kærlighedsforhold mellem Tom Tom og Eloise, der er så rent og barnligt, at det bliver eftertænksomt og direkte filosofisk. Ironisk nok finder man hurtigt ud af, at Eloise ikke er særlig uskyldig, men dette faktum påvirker på ingen måde den melankolske følsomhed og stille livshåb, der dominerer deres forhold såvel som hele filmen. En ting, der er værd at bide mærke i, er, at sympatien, man fatter for disse outsidere, ikke kan tilsidesættes som empati, for filmen tillader aldrig én at ynke figurerne, hvilket er et modigt, men meget effektfuldt virkemiddel. Det resulterer i, at filmen bliver smukt afdæmpet, kærlig og ukonventionel.
Følelsesmæssige kontraster
Million Dollar Hotel er endvidere fyldt med både filmiske og følelsesmæssige kontraster for at understrege beboernes fremmedgørelse fra det udenforstående konkurrencedygtige samfund. Det vises blandt andet i magtkampen mellem machomanden Skinner og den tilsyneladende tilbagestående Tom Tom. De repræsenterer to modsatte samfundstyper, som vi kun kender alt for godt: vinderen og taberen. Pudsigt nok er det her, det bliver interessant, for indblikket i begges liv gør, at man bliver tvunget til at se igennem de klassiske stereotyper og finde mennesket bag. Det medfører, at man pludselig finder sig selv i tvivl om hvem af dem der er vinderen og hvem der er taberen.
Et trist forum
For at fastslå budskabet om at dette er alt andet end en ordinær film, har Wim Wenders i selskab med fotografen Phedon Papamichael skabt et Hopper-lignende univers med den gabende tomhed og melankolien sat i højstædet. Under overfladen lurer dog et spirende håb om kærlighed og en lysende fremtid. Det prøver de to herrer i perfekt samhørighed at få trumfet igennem ved brug af så potente hjælpemidler som skæve kameravinkler, stillbilleder, overdreven brug af slowmotion der sammenlagt frembringer en slags højspændt musikvideoagtig følelse.
Med hensyn til Wim Wenders personlige indsats her er den kun halvt upåklagelig. En stor fejl består i filmens totale længde, som virker for lang i forhold til den relativt enkle historie. Hensigtet går tabt til slut i historien, omend kun for et 'øjeblik'. Desværre er øjeblikket langt nok til at man mister overblikket og interessen i et stykke tid, og man kunne have håbet på en mere komprimeret og derved fængslende fortælling
|
| |
| | Ekstramaterialet begrænser sig til en trailer for filmen, samt et par samtaler med instruktøren Wim Wenders om hans valg af skuespillere og stemning til filmen. De er ganske interessante og egentlig ret fyldige, men de er også den eneste grund til, at man bør overveje at sætter penge i den digitale udgave.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Rasmus
21-4-2008 23:54 | Filmen er afgjort ikke for enhver smag - det er den for skæv til. Men den er helt bestemt værd at se, det er en oplevelse! Musikken bør ingen snyde sig selv for, det hører blandt mine absolutte yndlings soundtracks. |
| pippen
16-10-2007 01:54 | fantastisk
en skæv, men smuk hyldest til livet
filmen rummer stor livsindsigt og med udgangspunkt i samfundets fortabte sjæle skabes stor poesi
med dejlige milla jovovich og mel gibson i sin bedste rolle til dato samt et kanon soundtrack med bl.a. u2 som bærende kræft
seks stjerner |
| jk carlo
22-3-2004 02:56 | ret særpræget film. musikken derimod er fremragende. køb dette soundtrack (skjult U2 cd) |
|
|
|  |
|
