| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (77 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 1,85-1 Anamorphic
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Trailer, forfilm til andre film, biografier, interviews med de medvirkende, B-roll optagelser |
|
|
|
 |
Boys and Girls
| Sex ændrer alt |
| |
Bag den fortællende titel Boys and Girls bliver det evige mysterium, kærlighed, foldet ud over en sød, stram og intetsigende, lille fortælling om drenge og mænds evige karambolage med piger og kvinder - og begge køns akavede forhold til hinanden, når der er amoriner i luften og sex er resultatet. Det lille ord med de store komplikationer...
Puritansk Når det er amerikansk, betyder det også en harmløs og forsigtig tilgang til emnet sex. Med enhver bøjlebærende piges drøm – kongen af romantiske teenagekomedier – Freddie Prinze Jr. (Down to You, She’s All That) i rollen som Ryan, og smækre Claire Forlani (Into My Heart) som hans modsætning – Jennifer – kan den forudsigelige fortælling om deres kærlighed begynde at vandre ind i misforståelsernes labyrint. Sagen er, at Ryan og Jennifer har været venner gennem flere år – og at alt ændres den dag, de går i seng med hinanden. Selvfølgelig er de ment for hinanden – og selvfølgelig forpurrer de muligheden for den spirende kærlighed gennem ¾-dele af filmen, fordi de ikke vil ødelægge deres venskab.
Musikanalogi Boys and Girls er voldsomt fokuseret på det hormonforvirrede publikum – og os andre intellektuelle kan med et sarkastisk smil kalde den for Da Harry mødte Sally tilsat lige dele Britney Spears og N' Sync. Filmen er i dens grundtanke – venskab forvandlet til forhold og tilbage igen – næsten identisk med dens klassiske oplæg. I et par alt for små biroller finder vi American Pie-Jason Biggs som den charmerende Hunter og Amanda Detmer (Final Destination) som Amandas seksuelt frustrerede veninde.
Højt sukkerindhold Alle medvirkende spiller deres roller både energisk og indlevende, selv om Freddie Prinze får uforholdsmæssig meget tid på lærredet. SÅ forbandet dejlig og talentfuld er han altså heller ikke! Manuskriptet overlader desværre ikke skuespillerne mange chancer for at levere et indgående portræt af deres roller. Al dialog er bygget op om, hvad Ryan og Jennifer tror den anden vil høre, de siger - og dermed bliver personernes tanker holdt tilbage for hinanden - og publikum. Endnu værre er det, at filmen umiddelbart appellerer til et publikum, der var vilde med American Pie og Road Trip - men Boys and Girls kommer slet ikke i nærheden af den samme grovkornede humor. I stedet er det en sød og charmerende lille fortælling, som ikke viser den store indsigt i det emne, den så indgående prøver at behandle. Sød at skue - let at glemme.
|
| |
| | DVD'en til Boys and Girls leverer en kortfattet og noget sparsom opsamling på filmen. Interviewene er ultra-korte og efterlader en med fornemmelsen af, at de medvirkende ikke har noget synderligt intelligent at sige. Lidt B-roll-optagelser er tynde og irrelevante og det resterende materiale som trailer og biografier er ren standard.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | HIHI! 3-3-2008 15:52 | sød at gennemskue - let at glemme.
|
|
|
|  |
|
|